Det var og er UNU/IIST's holdning at et universitets-kursus bør bygge på og reflektere et videnskabeligt indhold, samt at underviseren er en habil forsker. Tilsvarende for ingeniør-arbejdet: at ethvert udviklings-projekt afspejler en videnskabelig tilgangs-vinkel og at det bruger relevante kalkyler. I forbindelse med UNU/IIST's emne: programmel, betød det at udviklings-metodikkerne byggede på et sikkert matematisk grundlag (Informatik = Matematik + Datalogi).
Derfor blev et væsentligt element i UNU/IIST's hverdag dets forskning: udført, altid, sammen med stipendiater. Enhver forsknings-stipendiat, og dennes udpegede vejleder, forventedes således at producere en publicébar rapport.
UNU/IIST valgte primært at forske i metoder til konstruktion af sandtids, reaktive systemer, dvs. sådanne som typisk indgår i automation. Tilgangs-vinklen var og er: fundamentet for og metoder til brug af specielle, temporale logikker til specifikation af og beregninger på systemer hvor de tidsmæsige forekomster af begivenheder og tilstande er vigtig.
UNU/IIST's stipendiater har sammen med deres vejledere, dvs. UNU/IIST's forskere, leveret en stadig strøm af publikationer: klart større end hvad det normalt er muligt ved f.eks. et DTU institut -- selv af meget større kapacitet!
UNU/IIST byggede således på den ESPRIT BRA forskning som jeg ledede i årene 1989 indtil min afrejse til Macau. Nærmere bestemt på ProCoS projektet mellem IT/DTU, Oxford, Oldenburg, Kiel m.fl. Denne forskning er i perioden 1992-1997 blevet videreført også ved IT/DTU ved bla. M.R. Hansen, H.H. Løvengreen, A,P, Ravn og H. Rischel. IT/DTU har gennem de sidste fem år haft en fint samarbejde med UNU/IIST.
Også dette viser at FN Universitetet kan yde en vigtig indsats.