next up previous contents
Next: ``Katastrofer'' & ``Hypes'' Up: Informatik = Matematik Datalogi Previous: Datalogiens Univers

DTUs Informatikprofil

 

DTU har strategisk lagt grunden til en spændende fagprofil indenfor informatik. Informatik, som defineret og nærmere indholdsbestemt i denne artikel, passer som fod i hose, til denne profil.

Nu gælder det så om ikke at skuffe de studerende. Det kan nemt ske. Især hvis vi ikke sætter os ned sammen for nærmere at definere en række fælles forskningsopgaver, der kan danne grundlag for en meningsfuld undervisning. Det kan også ske, hvis de indgående partnere ikke har gensidig respekt for hverandres fagområde og dets dybde. Tværvidenskabelig forskning og undervisning bliver meget ``tynd'' hvis ikke den går i dybden indenfor enhver af de deltagende discipliner.

I dene artikel har jeg forsøgt skitsere en lang række mulige projekter: indenfor transport, fremstilling, m.fl. Nogle passer fint på DTUs arbejdsområder.

  1. Virksomhedsmodellering: 

    IT/DTU har nogen erfaring i opstille modeller til besvarelse af spørgsmålene: Hvad er en fremstillingsindustri, Hvad er dets marked? I det første skabes der en overbygning på begrebsdannelsen CIM: computer integrated manufacturing, i det andet modellers `suppliers & consumers, producers & traders'.

    I dette, som i de næste eksempler på mulige samarbejdsprojekter, tilfører datalogien ret så nye måder at tackle problemstillingerne på. I en lille årrække endnu vil det være frugtbart for både forskning og undervisning at samarbejde omkring disse emner indtil institutter udenfor IT selv har den fornødne ``datalogiske pli'' (om man må være så ubeskeden at sige dette?).

  2. Transport: 

    Som antyder i afsnit 3.2.1 har IT/DTU også en del erfaring med modellering af transportdomæner (til eksempel: jernbaner, hovedstadstrafik, lufttrafik). ID/DTU's interesse i disse domænemodelleringsprojekter, såvelsom alle øvrige sådanne, er ikke at opstille den form for operationsanalytiske modeller som IMM er afgjort bedst placerede til, men snarere logiske og model-teoretiske modeller, der siden kan lede til programmelsystemer der aktuelt styrer virksomheder, transport, mv. Men IMM's og IT's modeller bør samstemmes. Og så er der jo også andre institutter ved DTU som engagerer sig i transport-studier (IFP?).

  3. Beslutningsstøttesystemer for Bærbar Udvikling.  

    Typiske beslutningsstøttesystemer er sådanne for `Bærbar Udvikling'. Her interesserer man sig for flg. områder, der siden knyttes sammen: Først: `Hvad forstår man ved ``bærbar udvikling''?'. Herunder: `Hvilken information skal indsamles?' `Indenfor hvilke grænser bør informationernes værdier ligge?' `Hvilke er mao.\ indikatorerne?' Dernæst skal denne information repræsenteres som data. Typisk i såkaldt fødererede geo- og demografiske informationssystemer (GIS + DIS). Endelig skal der tilvejebringes ``standard'', operationsanalytiske modeller for undersøgelse og opstilling af problem-specifikke udviklingsforhold.

    IT/DTU har arbejdet noget også med denne problemstilling.

    Dette er typisk noget man måske kunne arbejde med Institut for Miljøteknologi og IMM omkring?

  4. ``IT Policy Studies'':  

    Nok en kategori af beslutnings-støtte-systemer kan eksemplificeres: ``IT Policy Studies''. Det er meget populært for de nyligt industrialiserede lande (Malaysia, Indonesien, Sydafrika, m.m.fl.) at ønske deres land's fremtidige industrialisering baseret væsentligt på brug og udvikling af informationsteknologi. Og det er ligeledes populært at tro at alt sligt kan nøje studeres, overvejes, besluttes, sættes igang og siden successrigt afstedkommet. Hertil kræver man, for det ligger jo i hele denne planlægnings ånds' væsen, at man først foretager et såkaldt ``IT Policy Study''. Hvordan gøre man u dette: dvs. hvori består studiet, hvorledes valideres data, hvilke data, hvem skal spærges, hvilke socio-økonomiske hensyn skal modelleres, etc.?

    Måske IT/DTU kunne arbejde sammen med Institut for Teknologi og Samfundsfag (ITS) og Institut for Matematisk Modellering (IMM) på dette. IT/DTU står parat -- og har nogen erfaring hermed.


next up previous contents
Next: ``Katastrofer'' & ``Hypes'' Up: Informatik = Matematik Datalogi Previous: Datalogiens Univers

Dines Bjorner
Fri Sep 5 08:26:58 MET DST 1997