Som andre af UNU's centre blev UNU/IIST til på foranledning af en uformel henvendelse fra Kina til UNU: Ville der være interesse for at oprette et institut i den Kinesiske verden og indenfor programmel-teknologi? Det var i 1984. I 1985 satte UNU i Tokyo så en tidligere Verdens Bank direktør (fra Burma) til at se på sagen: rejse rundt i syd-øst-asien for at forespørge om f.eks. Burma, Thailand, Singapore, Hong Kong, Macau, etc., måtte have en interesse heri. Idéen var (og er stadig) at et eventuelt værtsland skyder en betragtelig sum penge i et driftsfond samt betaler alle etablerings-udgifter.
Macau meldte sig og finansierede først to studier. Et
afklarings-studie: hvad skulle et sådant center lave?
Dette skete i foråret 1987. Grundet mit arbejde som
de nordiske landes repræsentant i Unesco's IIP:
Intergovernmental Informatics Programme (1984-1988)
og mit præsidentskab
for IFIP's verdens kongress i Dublin i 1986.
blev jeg kort involveret i
dette forstudie. UNU's Råd (Council)
godkendte dette studie (1988).
Et såkaldt `egent- & muligheds´-studie
(1989) undersøgte så
aktuelle muligheder for etablering, struktur og virke.
Dette studie blev godkendt af UNU's Råd i December 1990
i form af statutter for UNU/IIST. Ved ihærdigt arbejde fra
UNU's hovedkontor sikredes Macau's, Portugals og Kina's
endelige godkendelse af traktater vedrørende placering,
etablering, drift og finansiering
af UNU/IIST, samt af dets
diplomatiske placering: privilegier og immunitet. Disse
traktater blev underskrevet i Marts 1991 og endeligt godkendt
af de pågældende landes
parlamenter og regeringer mellem
1991 og Maj 1992. Udlysning af posten som direktør fandt
sted (i The Economist) i Marts 1991.
Andre UNU centre er blevet oprettet på nogenlunde samme måde: finansieret lokalt -- og dermed ikke på FNs budget. Det sidste er vigtigt idet det giver en stor frihed for den enkelte direktør,
Jeg blev opfordret til at tage imod stillingen i April samme år. Min orlov fra DTH (siden DTU) startede 1 Februar 1992 og jeg begyndte i Macau 2 Juli 1992. Min 5 års orlov var begrundet i et ministerielt cirkulære fra 1951. Det tilsigter at Danmark -- i forbindelse med FN Direktør oa. poster kan sikre en tilpas lang orlov.