Church's -kalkyle viste sig at være den model
for beregnelighed som lå og ligger nærmest de
programmeringssprog vi kender som Algol 60, Pascal, m.fl.
Man kunne faktisk forklare f.eks. Algol 60 ved
omskrivninger til -udtryk. Da -kalkylen
indtil 1970 kun kunne forstås `mekanisk': ved såkaldt
reduktion (dvs. ren syntaktisk omskrivning) af udtryk til
en ikke-reducérbar form (hvis den da eksisterer), ja
så blev det magtpåliggende at
forstå også -kalkylen
ved dens indlejring i den klassiske matematik. Dette skete
i 1970 (Dana Scott). Samtidig kunne Scott's opdagelse
bruges dels til at beskrive kommercielle programmeringssprog
præcist for derved at opnå
mere pålidelige oversættere, dels
i ganske almindelig udvikling af generelle programmer.
Dette sidste blev ``opdaget'' og gennemført
ved IBM's Wiener Laboratorium omkring 1973.
Hvor algebraisk semantik
som tyd af udsagn knytter algebraer, der knytter
denotations-semantikken
-- som Scott's arbejde blev kaldt --
en tyd i form af en matematisk funktion.
Denotations-semantik er derfor en hjørnesten i enhver
datalogs uddannelse og arbejde. Scott benyttede, i sin
løsning af hvilken fikspunkt-tyd
rekursivt formulerede -udtryk bestemmer,
sig af gitterteori, og siden er mange andre former
fra ikke-standard analyse blvet taget i brug.
Den teoretiske datalog forventes derfor at have
en stærk befæstning i gitterteori,
Hausdorfske topologier, metriske rum,
mv.
Ved ID/DTH blev der i 1980rne ydet væsentlige bidrag til denotationssemantikker for industrivendte programmeringssprog (CCITTs CHILL og US DoDs Ada) og for det første internationalt (ISO) standardiserede specifikationssprog VDM-SL. Uden først lektor Hans Bruun's og siden lektor Bo Stig Hansen's banebrydende arbejder ville ingen af disse tre sprog idag have en fornuftig formel semantik -- og ihvertfald ikke nogle der var lavet i Danmark! ID/DTH opnåede herved en internationalt anerkendt førerplads på området.