Macau og Hong Kong
Dines Bjørner
Vi har fulgt, sidste år især, Hong Kong's
overgivelse til Folkerepublikken Kina og vi kommer næste
år til alt mere at følge den lille Portugisiske enklave
Macau's overgivelse. I denne kronik skal der berøres en
række forhold der kontrasterer de to territorier.
30 Juni 1997 flyttedes det statlige tilhørsforhold for
omkring seks en halv million mennesker fra et
privatkapitalistisk territorium, Hong Kong, til det
kommunistiske land Kina. En naturlig følge af et tidligere
unaturligt koloniforhold. Men dog en tankevækkende
begivenhed -- således at ``lukke frie mennesker inde'',
som nogle har udtrykt det.
21 December 1999 -- om ca. 19 måneder -- flyttes
omkring 400 tusinde mennesker fra Macau, et Portugisisk
administreret, 17 kvadrat-kilometers område, til Kina.
Macau ligger 60 km. fra Hong Kong, på Sydkinas kyst.
Under 3% af dets befolkning er
Portugisere som stort set alene ``styrer'' Macau!
Vi har gennem avisreportager i fortiden vænnet os til
at Hong Kong var relativt ikke-kriminelt, og egentligt
havde vel de fleste Danskere samme indtryk af Macau. Tyskerne
opfatter Macau anderledes -- beroende på en serie ret
så kulørte TV oa. film. Disse fremhævede Macau's
spillekasionoer, legale bordeller og den Kinesiske ``mafia's''
(triadernes) kriminalitet. Men forholdt -- og forholder --
det sig sådan?
Kan man sige noget om Macau i forhold til Hong Kong?
For éen, der har boet (og arbejdet for FN) fem
år i Macau, og
som ofte har haft sin gang i Hong Kong, kan for eksempel
følgende kontraster opridses.
Hong Kong omtaltes af Britterne som
Hendes Kongelige
Majestæts' Kronkoloni Hong Kong. Macau benævnes
tilsvarende: Macau, Kinesisk
Territorium under Portugisisk Administration. En ikke
ubetydelig forskel -- ikke styre, men ``blot'' administration
-- der bl.a. kan synes at dække over historiske
forløb.
Trods det at de Kinesiske
magt-havere i Peking, på deres iblandt noget usmidige,
ofte bizarre
diplomatiske facon, ``pukker'' på, at Macau blev
``okkuperet'' af Portugal omkring 1557, er det vel mindst
ligeså ``rigtigt'' at sige, at det allerede dengang
svage, men handelsmæssigt ``æventyrlystne'', land
Portugal -- Henrik Søfarerens land, efter mange års
forhandlinger med Peking fik lov at oprette en
handels-station ved Macau -- for 450 år siden.
Storbrittanien, derimod, erobrede Hong Kong, i 1842 --
efter en tvivlsom Opiums-krig. Portugals nedadgående
magt fortsatte efter 1557, hvorimod Storbrittaniens steg --
også efter 1842.
Britterne dominerede
Macau til 1840'rne -- før Hong Kong blev erobret.
Portugiserne blev aldrig de store handelsfolk. Britternes
flåde forøgedes; Portugals' stort set forsvandt.
Også Danske skibe anløb Macau for over 200 år
siden. Kineserne havde skovet de fleste bjergskråninger
-- sådan som vi ser det nær Sarno i
mellem-Italien -- med aflejring af jord omkring
Perleflodens udmunding, dvs. ved Macau, til
følge. En rimelig naturlig havn ``sandedes'' således
til -- og i 1830'rne kunne Britterne ikke længere bruge
Macau. Istedet ``flyttede'' man op ad Floden, til bl.a.
Kanton -- og oprettede Britisk enklave i byen. Siden kom
Hong Kong til -- med sin naturlige
dybvandshavn.
Som Johs. V. Jensen skriver det i sin Myte Olivia
Marianne (om Singapore's ``grundlægger'' Sir Thomas
Stamford Raffles): Alvorlig og stræng er Englands
Gud. Portugal's er Katolsk -- åbenbart fleksibel,
tilgivende, varm. Dette ytrer sig, syntes jeg, både i
historien, og også i dagligdagen. Jesuitter
rejste igennem
Macau, lige fra Mateo Ricci's tid, omkring år 1700, og
mange brugte snese af år på at rejse derfra til
Peking. Men igen og igen ytrede fleksibiliteten sig:
måske disse Katolikker egentligt ikke var så
kristne endda! Men holdningerne harmonerede med det
fjernøstlige ``temperament''.
For den
Brittiske embedsperson, at blive posteret til Hong Kong var
ihvertfald efter den 2nden Verdenskrig et nyttigt led i
karrieren, også om man vendte tilbage til Whitehall.
For en Portugisisk embedsmand var det at betragte som en
forvisning -- noget nær ``Siberien''! Resultatet
blev bl.a. i Macau at de fleste af dets administrative og
politiske øvrighed kom fra Angola og Mozambique -- og,
synes det, ikke de bedste evner til -- i moderne tid --
at administrere en `koloni'.
I Hong Kong, ihvertfald i de seneste 10-20 år før
tilbageleveringen til Kina, var langt den overvejende del
af offentlige ansatte lokale Hong Kong Kinesere: i den
centrale administration, i politi, ved domstole, i skoler,
på hospitaler, mmm. Den øverste administrative chef
var således Kineser, og hun beholdt jobbet! Politichefen
ligeså. I Macau er det meget svært at få øje
på lokalt ansatte Macau Kinesere.
Storbrittanien, med dets
sidste Guvernør Chris Patten, forsøgte at udvide
demokratiske beføjelser -- med
valgbarhed og
stemmerettigheder til alt større og bredere grupper.
Til stor irritation for oligarkerne i Peking. Portugal, som
i 1974, under Nellike-revolutionen, mere eller mindre,
forsøgte at afhænde Macau direkte til Kina -- dette
nye demokrati har aldrig ``eksperimenteret'' med noget der
ligner demokrati i Macau.
For begge territoriers vedkommende
gælder og gjaldt det at de ikke var kolonier som f.eks. Angola og
Indien var det. Snarere var de handels-stationer. Det gjaldt
ihvertfald for Portugal's vedkommende at landet i det store hele
ikke havde politiske eller territoriale ønsker hvad angik Kina.
Det kunne man ikke førhen sige om Storbrittanien. I Hong Kong
var al grundlæggende undervisning gratis, hvad enten på
Kinesisk eller på Engelsk. I Macau er den kun gratis hvis i
alene Portugisisk talende skoler! Tilsvarende for hospitaler.
Kvaliteten var høj på det Kinesiske hospital.
Mine lokale bekendte sagde: På det Portugisiske hospital
tager de dit liv, på det Kinesiske dine penge!
450 års
Luso-Latinsk tilstedeværelse i Macau -- i kontrast til
Anglosakserne's 150 år i Hong Kong --
synes at have bevirket
en forskel mellem Kineserne i Macau og i Hong Kong. De sidste
er fortravlede, stressede, iblandt lidt uforskammede -- hvor
Kineserne i Macau synes at have en vis ``afslappet ynde''.
Som bevidnet i Brasilien synes Portugiserne at have et
pragmatisk forhold til den lokale befolkning. Mændene
giftede sig med de Kinesiske piger. Og de resulterende
Makanesere blev behandlet på lige fod med Portugiserne.
Britternes forhold var noget mere anstrengt. Da Kineserne
allerede i århundreder havde praktiseret infanticide,
dvs. sat nyfødte pigebørn ud, eller direkte aflivet
dem, var det nemt for barnløse Portugisiske ægtepar --
hvis nyfødte børn som regel døde ude i dette varme
og fugtige Østen -- at adoptere de Kinesiske piger
som senere blev Portugisisk gift.
Hvad vil der ske når
Macau overgår til Kina om 19 måneder. Eet er sikkert:
presset, hvad så det ellers vil sige, vil stige på
Taiwan -- Republikken Kina. Eet andet er også meget
sandsynligt: Oligarkerne i Peking udskiftes -- og allerede
nu sidder Zhu RongJie og viser en del af Kina's nye, meget
professionelle, mere fleksible ansigt. Det hele ender sikkert
med at Kina politisk og økonomisk ændrer sig mere i
retning mod Hong Kong og Macau, end de mod Kina. Men lige
netop nu ser vi at der foregår en kamp, blandt lokale
Kinesere om magten i Macau efter 1999. Triaderne ``møver''
sig ind i på kasino-monopolet og skaber usikkerhed.
Makanesernes tid er forbi. De flytter til Europa -- rigtig
mange Makanesere og Macau Kinesere har et almindeligt
Portugisisk pas, dvs. ret til ophold og arbejde i EU.
Fastlandskineserne, som sidder i QinHua News Agency,
dvs. i Kina's de facto ``Ambassade'' i Macau,
repræsenterer den eneste reelle administrative ekspertise
blandt Kineserne i Macau: der er ingen naturlige lokale
Kinesere med nogen erfaring. Til gengæld er det min
erfaring at disse QinHua Kinesere er yderst professionelle
og troværdigt kompetente -- et yderst tiltrængt
skift.
Macau har charme. Man kan stadig, trods seneste nyheder, trygt
slendre rundt i natmørke gyder, lytte til MahJong
spillebrikkernes ``gnækkende'' lyd og kinesernes iblandt
skingre plapren, mærke heden og fugten, nyde den indre ro
disse fine mennesker synes at besidde, spise suppe blandt
venlige mennesker til 8 Kroner -- Macau har alt det Hong
Kong savner, og omvendt! Fremmede: Europæere, Indere,
Australiere, Amerikanere oma. har sat et, er jeg sikker på
varigere og venligere spor i Hong Kong og Macau end mange
af disse ``magter'' gjorde i 1930'rne i Shanghai!
Handelsstationen Macau synger på sidste vers. En
æra -- på i det meste godt -- rinder ud. På
nær måske de seneste årtier kan Portugal godt
være sit ry vedrørende dets 450 årige ophold i
Macau bekendt. Gennem århundreder -- på få
undtagelser nær -- var der et rimeligt harmonisk
forhold til naboen Kina. Og dets seneste storhedstid, 1942,
hvor godt over 100 tusinde flygtningen fra Hong Kong fandt
en imødekommende transit-station i Macau -- trods det
at Storbrittanien og Portugal var ``fjender'' i Europa,
dette sidste vidner om at de slet ikke er så uefne disse
fordums så sølystne Portugisere.
Professor Dines Bjørner var i årene 1962-1975
ansat ved IBM og arbejdede i dets forsknings-laboratorier
i Stockholm, Californien, Genéve og Wien; tiltrådte som
professor på Danmarks Tekniske Universitet i 1976, og
var i årene 1992-1997
grundlæggende og første FN Direktør for FN
Universitetets forsknings & studiecenter for
programmel-teknologi, UNU/IIST (UN University's
International Institute for Software Technology), i
Macau, nær Hong Kong. UNU/IIST var alene financieret
gennem fondsmidler fra Portugal, Kina og Macau.
Som FN Direktør måtte
Prof. Bjørner jævnligt forhandle med de tre landes
regeringer, specielt Macau's Portugisiske guvernør.
Denne kronik udtrykker Prof. Bjørner's personlige
opfattelse og dækker således ikke eventuelle
synspunkter som FN måtte have.
This document was generated using the
LaTeX2HTML translator Version 97.1 (release) (July 13th, 1997)
Copyright © 1993, 1994, 1995, 1996, 1997,
Nikos Drakos,
Computer Based Learning Unit, University of Leeds.
The command line arguments were:
latex2html -split 0 hkgmacau.tex.
The translation was initiated by Dines Bjorner on 11/4/1998
Dines Bjorner
11/4/1998